Lad os tjekke dit sommerhus

Lad os passe dit sommerhus om vinteren. Så sikrer du dig mod ubehagelige oplevelser og hårdt arbejde, når sommerhuset skal gøres klar til foråret.

Hos Holmsted VVS & Blik ApS tilbyder vi serviceaftaler for dit sommerhus. Vores sommerhusservice omfatter service og vedligehold af alle vvs-installationer i de perioder, hvor huset står tomt.

Vi tjekker sommerhuset og installationerne igennem, så du undgår trælse overraskelser som vandskader og frostsprængninger. Vi tilbyder at lukke for vandet og tømme rørene, når de sidste gæster har forladt sommerhuset, og åbne op igen, når foråret nærmer sig.

Det er vigtigt at lukke ordentligt ned efter sommersæsonen. På den måde sikrer du dig bedst muligt mod skader. Skader som tit bliver opdaget sent, da man måske ikke kommer så ofte i sommerhuset om vinteren.

Vinterservice

Vi går sommerhuset igennem, så det er klar til vinteren.

  • Vi lukker for vandet og tømmer rørsystemet for vand
  • Vi afmonterer og tømmer termostatstyrede blandingsbatterier
  • Vi tømmer toilettet for vand og sikrer gulvafløb og toilet med frostvæske
  • Vi kontrollerer alle vandinstallationer

Derudover laver vi en visuel kontrol, for at se om der er ting, der skal udbedres inden vinteren, så risikoen for skader minimeres. Opdager vi skader, udbedrer vi dem efter aftale med dig. 

Forårsklargøring

Om foråret sørger vi for at sommerhuset er klar til en ny lang sæson. Vi tjekker igennem, at alt er som det skal være:.

  • Vi tjekker for utætheder, der kan medføre vandskader og dyre følgeskader
  • Vi påmonterer termostatstyrede blandingsbatterier
  • Vi åbner for vandet og gennemgår toiletter
  • Vi gennemgår installationer og rørsystemer
  • Vi laver visuel kontrol. Er der skader eller skal noget skiftes, så aftaler vi nærmere med dig

Kontakt os

Er du interesseret i at høre mere om vores sommerhusservice, og hvad vi kan tilbyde til netop dit sommerhus? Så kontakt os endelig på 21 57 30 40 eller send en mail til info@holmstedvvs.dk til en uforpligtende snak.

Det er nemt at have en serviceaftale med os. Vi kontakter dig, når det er ved at være tid til at vi kigger forbi. Du er ikke bundet i et abonnement, og kan altid opsige aftalen.

Priser

For sommerhuse op til 80m2
Vinterlukning 1895 kr. inkl. moms
Sommeråbning 1895 kr. inkl. moms
Ekstra tilsyn 1.125 kr. inkl. moms

Ønsker du løbende tilsyn, kan du kontakte os for en skræddersyet aftale. Du betaler et fast årligt abonnement for servicen. Prisen afhænger af husets størrelse og antallet af besøg.
Skal vi udbedre skader og lave reparationer, betaler du særskilt for dem.

Varmeforbruget i sommerhuset

Vil du gerne spare penge på varmeregningen i dit sommerhus? I så fald er en varmepumpe en god og miljørigtig løsning. Læs mere her.

Læs også om vores eftersyn af varmpumper, tagrender og eftersyn af VVS-installationer for private og erhverv her.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud

Vi besvarer henvendelser hurtigst muligt