Gennemgang og rens af tagrender
Alle kender det – op på stigen, en spand i hånden, og ellers i gang med at tømme tagrenden, hvis ellers det er til at komme til. Med en serviceaftale hos os slipper du for besværet.
På et helt almindeligt parcelhus tager tagrenderne på et år imod 100 tons regnvand. Derfor er det vigtigt, at tagrenderne er robuste og tætte og at de løbende bliver tjekket for skader og renset for slam, skidt og blade, så vandet kan løbe frit igennem.
Derfor skal dine tagrender renses
Bygningens tagrender skal løbende tilses og renses for slam, blade og andet snavs (helst 1-2 gange om året). Utætte og fyldte tagrender skaber fugt og kan i værste fald resultere i vandskader i fundament og murværk. Det er derfor vigtigt, at utætte og slidte tagrender udskiftes og løbende tjek og vedligehold udføres.
Opstår der skader på bygningen grundet tilstoppede eller ødelagte tagrender, kan det give problemer med forsikringen og en eventuel dækning af skader.
Lad os tjekke og rense dine tagrender
Hos Holmsted VVS & Blik har vi stor erfaring med at tjekke, vedligeholde og reparere tagrender og vi arbejder altid effektivt og skånsomt med fokus på kvaliteten af vores udførte arbejde.
Vores renseteknikere har stor erfaring med rensning af tagrender. Vi sørger naturligvis altid for at nye medarbejdere får en grundig oplæring inden man sendes ud i marken på egen hånd.
Beskidte tagrender skæmmer bygningen. Derfor tilbyder vi rengøring og afrensning af tagrendens udvendige side for snavs, trafikos, mos, alger m.v.
Kontakt os
Kontakt os for en serviceaftale på dine tagrender. Vi tilpasser os dine ønsker med hvor tit vi skal komme, og skræddersyer en aftale netop til dig.
Det er nemt at have en serviceaftale med os. Vi kontakter dig, når det er ved at være tid til at vi kigger forbi. Du er ikke bundet i et abonnement, og kan altid opsige aftalen.
Priser
Årligt eftersyn og rens af tagrender og nedløb i 1-plans villa (inkl. 30 meter) 1.295 kr.
Eftersyn og rens af tagrender og nedløb i 1-plans villa (inkl. 30 meter) 2x årligt 2395 kr.
Tillæg pr. løbende meter stueplan 25 kr.
Tillæg pr. løbende meter 1. sal 45 kr.
Eventuelt tillæg ved svær adgang, som vurderes for den enkelte opgave.
Ved over 3 meter i højden kan du kontakte os for tilbud på 21 57 30 40 eller send en mail til info@holmstedvvs.dk
Læs også om vores eftersyn af varmpumper, sommerhusservice og eftersyn af VVS-installationer for private og erhverv her.